CCleaner tager skraldet ud – helt gratis!
Lagt op af admin i Vedligeholdelse den 16. oktober 2011
Er din computer langsom? – Så mangler du nok at få ryddet lidt op i den, og til det findes der heldigvis et gratis program der kan gøre det for dig.
Når du surfer rundt på nettet, og i det hele tage bare bruger din computer, samler den en masse små midlertidige filer op, disse filer plejer jeg at sammenligne med nuller mænd, for ligepludselig er de der bare, man kan ikke bruge dem til noget, og de ligger som regel i hjørnerne og gemmer sig for dig.
Betragt CCleaner som en gratis støvsuger der hjælper dig med oprydningen. Programmet finder simpelthen de ubrugelige filer, der ligger og gemmer sig, og smider dem ud – helt gratis selvfølgelig! CCleaner kan vælges med dansk sprog (når du er i gang med installationen) men fås desværre kun til windows. Du kan finde mere information på deres hjemmeside, hvor du selvfølgelig også kan downloade programmet gratis.
VLC Media Player – Afspilleren der afspiller næsten ALT
Lagt op af admin i Videoafspilning/redigering den 16. oktober 2011
VLC Media Player er afspilleren der afspiller næsten alt, og så er den selvfølgelig helt og aldeles gratis. Vi har vel alle prøvet at “afspille” en film eller et klip i Windows Media Player, hvor lyden er dejlig klar, men billedet mangler, det gør den fordi Windows Media Player ikke kan afspille formatet filmen eller klippet er i.
Det er her VLC kommer ind i billedet: Hent, installér og afspil, helt GRATIS! For at afspille i VLC skal du bare højreklikke på den pågældende fil du skal afspille og trykke “åbn med” og derefter “VLC Media Player”. VLC gør selvfølgelig alle de ting der lige er blevet nævnt for lydfiler også.
Klik her for at downloade det gratis program.
Open Office – Et gratis alternativ til Microsoft office!
Lagt op af admin i Office / Kontorpakker den 16. oktober 2011
Open Office er et (efter min mening) glimrende gratis program, der kan alt det grundlæggende en kontorpakke skulle kunne, og så endda meget mere end det oven i hatten!
Open Office kan bruges til tekstbehandling, regneark, diagrammer, præsentationer, databaser, tegninger og websideredigering, der er kort sagt næsten ingen grænser for hvad dette gratis program kan.
Det hele foregår selvfølgelig på dansk.
Og du skal ikke være bange for at det hele bliver forældet, for opdateringer er de også gode til at sende ud i ny og næ. Programmet kan hentes til både Windows, Mac og Linux. Du kan finde programmet her, og meget mere information her.
Defraggler defragmenterer (Rydder op i) din computer.
Lagt op af admin i Vedligeholdelse den 16. oktober 2011
Defraggler er et gratis program, der så at sige rydder op i din computer, det som mange også kalder for at defragmenterer sin computer.
Hvis du ikke ved hvad defragmentering er kommer her lige en lille forklaring:
Når du dagligt bruger din computer, og du gemmer information eller filer på den, så ligger din computer informationen i en ikke så ryddelig orden, og det gør at der skabes huller hist og her, som gør at computeren skal bruge lidt længere tid på at finde filer, når du f.eks. åbner et program. Det en defragmentering så gør, er at den ligger alle filerne i en pæn systematisk orden, fjerner hullerne og dermed gør det lettere og hurtigere for din computer at igen f.eks åbne et program.
Hvis din computer ikke før er blevet defragmenteret, eller det er lang tid siden, og den bliver brugt jævnligt, vil jeg stærkt anbefale dig at få det gjort snart, da det kan forbedre din computers ydeevne en del.
Defraggler er et rigtig godt gratis program der let klarer arbejdet at rydde op/defragmenterer din computer.
Defraggler findes på dansk og kan downloades gratis her, mere information kan findes her (engelskskrevet)
Picasa organiserer dine billeder
Lagt op af admin i Billedbehandling den 16. oktober 2011
Picasa er et godt og heldigvis gratis program, der hjælper dig med at organiserer dine billeder.
Nu tænker du sikkert at det vil tage mindst 100 år at få lagt alle dine billeder ind i dette program, – men nej! Picasa gør det skam for dig, den finder alle dine billeder på computeren og ligger dem ind, helt automatisk.
Når billederne så er hentet ind, har Picasa et vælg af muligheder: Der følger et verdens kort med, så du kan sætte en “nål” de steder du har været i verden, og du kan oven i købet knytte billederne du har taget derfra til den “nål” så du kan se dem, når du klikker på “nålen”.
Du kan også være kreativ og lave kollager, eller sætte dine favorit billeder som pauseskærm, det har endda også ansigts genkendelse så du kun behøver at tagge dine venner og familie én gang, så finder Picasa dem på resten af dine billeder.
Du kan også lave dit eget fotoalbum, med de billeder du synes er allerbedst, eller fra den ferie du aldrig glemmer, der allerede lavet nogle flotte skabeloner hvor du bare skal sætte dine billeder ind.
Derudover følger der et lille redigeringsprogram med så du kan fjerne de værste røde øjne fra f.eks. dit familiebillede.
Når alt dette så er sagt skal det selvfølgelig også siges at programmet er gratis, men selvfølgelig har sine begrænsninger, du kan have op til 1 gigabyte billeer i programmet, men det er også nok til Ca. 4000 billeder alt efter hvor god kvalitet det er.
