Soluto – Få din computer til at starte hurtigere, helt gratis!


Soluto gratis downloadEndnu et af de gode gratis programmer der får din computer til at være hurtigere.
Soluto er som firmaet bag selv beskriver det “anti frustrations software”.

Starter din computer langsomt op som om den startede med håndsving? – Så giv Soluto en chance! Den giver dig hurtig opstart af din pc, helt gratis selvfølgelig.

Du får lige en forklaring på hvad det er der sker, og hvad det er der gør din computer langsom, når den booter (starter) så du er helt med på hvad Soluta kan gøre for dig. Når du booter eller rebooter (genstarter) din computer, så er der en masse programmer der starter op i baggrunden, som du nok aldrig har lagt mærke til, det er ikke ualmindeligt at der kan være op imod 100 programmer, der starter op i baggrunden når du booter din computer, det resulterer selvfølgelig i en utrolig langsom opstart af din computer.

Nu til løsningen: Soluto! Det Soluto kan gøre ved problemet, er simpelt hen at sige til de programmer, at de enten ikke skal starte så du selv skal starte dem manuelt når du vil bruge dem, at de skal starte lidt senere så de ikke starter oven i hinanden, eller lade dem starte med det samme som normalt.

Der er andre gratis programmer der også tilbyder denne tjeneste, men det smarte ved Soluto udover at det er gratis er at det guider dig igennem det hele: For at du kan vide hvilket programmer du skal lade starte senere, eller hvilket programmer du skal bede om slet ikke at starte, har folkene bag Soluto tilføjet nogle smarte funktioner, du kan nemlig se hvad andre folk har valgt at gøre med det pågældende program, og hvis der ikke er tilstrækkelig data fra andre brugere til at lave et diagram, så giver Soluto dig et foreslag til hvad du skal gøre.

Soluto er blevet rosende omtalt i den store verdenskendte avis New York Times d. 20. juni 2010, og har d. 26. maj 2010 modtaget TechCrunch prisen.

Soluto findes desværre kun på engelsk.

  1. Endnu ingen kommentarer.
(bliver ikke vist offentligt)